De glemte børns by

Af Karin Borup Ravnborg, journalist Luthersk Mission

Takket være kristne kirkers hjælp kan 80 udsatte børn i Nordcambodja nu lære at læse og skrive.

De er ikke registreret nogen steder. Ingen lokale myndigheder vil yde dem nogen form for støtte. Børnene kan ikke komme i skole. Mange ligger med ubehandlede sygdomme. De bor i et tørt, støvet ingenmandsland uden for lov og ret. De glemte børns by kunne man med rette kalde området efter La cité des enfants perdu - en fransk film fra 1995 af samme titel. Vi er i Fjendeskoven, ca. 75 kilometer nord for byen Siem Reap i det nordlige Cambodja. Her bor omkring 500 familier uden kontakt til omverdenen. Men nu er det blevet muligt for den danske organisation Luthersk Mission og deres lokale samarbejdspartner Church of Siem Reap at sørge for, at de ”glemte” børn i Fjendeskoven kan få skoleundervisning. Det fortæller Axel Rye Clausen, der er udsendt som missionær for Luthersk Mission til Cambodja. Han har været med til at grundlægge Countryside Harvest Mission, der styrker cambodjanske kirkers hjælpe- og missionsarbejde i området omkring byen Siem Reap.

Tvunget hertil for at overleve

Navnet Fjendeskoven vidner om en mørk tid i Cambodjas historie. Det var her, De Røde Khmerer havde deres højborg under Pol Pots styre tilbage i 1970’erne, og hvor de holdt stand til helt op i 90’erne. Da området fik sit navn, var det dækket af skov. I dag er det meste af skoven fældet eller brændt af, og bambushytterne ligger spredt ud over det tørre område. Fordi området stadig er registreret som skov af myndighederne, er der ingen el, vand eller andre offentlige tilbud, der når derud. Mange familier i Fjendeskoven har en trist historie i bagagen. De fleste bor der, fordi de ikke har andre steder at være. Den jord, de boede på før, kan være blevet inddraget af regeringen eller af udenlandske firmaer, og de er tvunget til at flytte hertil for at overleve. 60-årige Nai Sam og hendes familie har boet i Fjendeskoven de sidste fem år. Hendes første mand døde af sygdom allerede som 45-årig og efterlod hende alene med ansvaret for syv hjemmeboende børn. Den svære situation gjorde, at alle børnene måtte stoppe deres skolegang og i stedet hjælpe med at forsørge familien.

Alting var hårdt og svært, og der var intet håb om, at fremtiden ville blive bedre

fortæller hun. Senere giftede hun sig igen, og efter nogle år flyttede familien ud i Fjendeskoven, hvor de kunne få et stykke jord at dyrke.

Uden kontakt til omverdenen

I 2010 begyndte kristne fra den lokale kirke Church of Siem Reap at besøge Fjendeskoven, hvor de nu jævnligt underviser i Bibelen og holder børnemøder. Samtidig hjælper de befolkningen med at forebygge og behandle sygdomme, afluse børnene og undervise i almindelig hygiejne. De har også hjulpet med at grave en brønd, som nu forsyner hele området med vand til husbehov.

"Det gør dybt indtryk på os at møde mennesker i så stor nød afskåret fra omverdenen. Uden os er der ingen – hverken sociale myndigheder eller religiøse instanser - der hjælper dem i den desperate situation" fortæller Axel Rye Clausen.

Manglende skolegang er et stort problem i området, fortsætter han. For også i Cambodja gælder det, at uddannelse er adgang til velstand og indflydelse i samfundet. I Fjendeskoven kan nogle voksne læse og skrive, men ellers er stort set alle analfabeter. Derfor har Luthersk Mission med støtte fra Lærernes Missionsforening lavet en aftale med en lokal skole, der ligger ca. 15 kilometer fra Fjendeskoven. I alt 80 børn har siden juli 2016 fået kladdehæfter og skolebøger og er blevet undervist jævnligt af to af skolens lærere, der kommer ud i Fjendeskoven.

Lærerne beretter om supermotiverede elever og et vellykket forløb indtil nu

fortæller Axel Rye Clausen. Han håber på, der er penge nok til at kunne forlænge arbejdet, og at det også bliver muligt at tilbyde voksenundervisning.

Brønden er blevet landsbyens samlingssted

Nai Sam og hendes familie har blandt andet fået hjælp til rent vand gennem Countryside Harvest Mission. Den ny-etablerede brønd er placeret på hendes grund, som derved er blevet et naturligt samlingssted for hele landsbyen. Det er hun glad for, for det har gjort det lettere for hende at blive socialt accepteret af de andre i landsbyen.

Hvor jeg i min gamle landsby ikke var særligt vellidt, er det helt anderledes her. Jeg er velkommen overalt, og alle er velkomne hos mig

fortæller hun.

Nai og hendes mand har et gammelt bil-batteri, der kan give strøm til mobiltelefonen og et par elpærer, når det bliver mørkt. Alle måltider bliver lavet over bål. Alligevel drømmer hun ikke om velstand eller et nemmere liv. Hun er taknemmelig for de kristnes hjælp.

"Jeg er tryg og hviler i Guds hånd. Selvom vi stadig ikke har meget, har vi nok til hver dag" siger hun med et smil.

Læs mere om Luthersk Missions arbejde på www.dlm.dk